LOVESHOT
MINIATURE BULL TERRIER

 

ZØSS BRABRAND

Mit fokus er at arbejde for Miniature Bull Terrierens fremtid,
for dens mentale såvel som fysiske sundhed,
og for Miniature Bull Terrierens fortsatte plads som
familiens livsglade hjerte og samlingspunkt.

I 1983 købte jeg min første hund, og lige siden har hunde været en absolut uundværlig del af mit liv. Jeg har haft Weimaraner, Dobermann og Tysk Pinscher. Men siden 2004 er mit liv og mit hjerte dedikeret til Miniature Bull Terrier, min fascination og kærlighed.

Jeg har arbejdet meget med hunde igennem alle årene: jagt, brugshunde, lydighed, agility, spor m.m. Især har jeg været fascineret af hundens fantastiske evner og egenskaber, så jeg har naturligvis også involveret mig i hvalpetest, karaktertest, mentalbeskrivelse og flere former for avlsegnethedstests.

En hund er andet og mere end bare udseendet. Temperamentet, som jo er det, vi lever med i hverdagen, er afgørende for, om hunden bliver det pålidelige sociale individ, som vi med sindsro kan indlemme i familien. Der er således mange forhold at tage i betragtning som opdrætter  - og hundeejer.

Mine interesser er meget forskellige, og de giver mig stor glæde og mange udfordringer. Et liv i bevægelse og udvikling er livgivende for mig - og det gælder i alle forhold. 

Er et arbejde værd at gøre - er det værd at gøre det godt - så jeg går altid efter det bedst mulige.
Det gælder også for mit opdræt, hvor jeg arbejder efter devisen 'lidt men godt'.

 


 

Jeg har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætter- og hundeholderuddannelse

   Min sparringspartner er Anzesa Bull Terriers
 

retur til menu